FredensborgFordi - boghandlen bliver i byen

Andelsselskabet FredensborgFordi a.m.b.a. ejes af mere end 780 andelshavere, der har en interesse i at støtte bylivet i Fredensborg by.  Sammen har vi overtaget byens boghandel d. 1. januar 2020, og vil drive den videre som en solid og moderne boghandel med ambitioner om at lave arrangementer, forfatteraftener og på længere sigt en bogcafe.

En del af overskuddet fra boghandlen går til at støtte by- og handelslivet i Fredensborg, og som andelshaver får du 10% i rabat, når du handler i boghandlen.

Sammen gør vi en forskel for vores by.

Vi gør det sammen

Du vil altid kunne købe andelsbeviser i FredensborgFordi a.m.b.a. for at blive medejer i boghandlen. Det er et af grundvilkårene i et andelsselskab. Jo flere der køber andelsbeviser, jo bedre rustes FredensborgFordi a.m.b.a. økonomisk til at udvikle nye tiltag og støtte op omkring by- og handelslivet i Fredensborg. Køb dit andelsbevis her.

Jeanette varetager den daglige drift af boghandlen sammen med Heidi. Begge har arbejdet i boghandlen i mange år.

En del af overskuddet fra boghandlen går til at støtte sociale, kulturelle og andre erhvervsformål i byen. Læs mere om det her.

Så langt er vi nået

Fredensborg boghandel ejes af FredensborgFordi
Lørdag d. 18. januar 2020
946.000 kr.
795 andelshavere

Seneste nyt

11. jan 2020 - Se billederne: Folkefest i borgernes boghandel - Frederiksborg Amtsavis
10. jan 2020 - I en nordsjællandsk by har knap 800 mennesker sammen købt Pouls boghandel - berlingske.dk
7. jan 2020 - Boghandel genåbner med reception - Frederiksborg Amtsavis
30. dec - Nyhedsbrev fra FredensborgFordi
6. dec. - Afskedsreception for Danmarks gladeste boghandler - Frederiksborg Amtsavis
26. nov. - Andet nyhedsbrev fra FredensborgFordi a.m.b.a
31. okt. - Et boghandlereventyr - bogmarkedet.dk
25. okt. - Rørt boghandler knokler for at sælge sin elskede butik - TV2 Østjylland
5. okt. - TV2 Lorry var forbi boghandlen - se 2,05 min inde i udsendelse
Se flere nyheder

Vi er med på den

Poul - Fredensborg Boghandel

Poul

Fredensborg har i 110 år haft en boghandel. Af dem har jeg været indehaver af Fredensborg Boghandel i 26 år, men er nu blevet moden til at gå på pension. Det har været en fantastisk tid. Derfor betyder det også rigtig meget for mig, at boghandlen kan fortsætte sammen med Jeannette og Heidi, som har været i boghandlen i mange år.

Jeannette - Fredensborg Boghandel

Jeannette

Efter 23 år i Fredensborg boghandel er jeg stadig stærk i troen på bøgernes overlevelse - og det har alle dage været spændende at være en del af teamet. Utallige forfattere og spændende mennesker har lagt vejen forbi Fredensborg for at hilse på og signere bøger i boghandlen. Og så er der jo vores kunder – vi har verdens bedste kunder! Jeg glæder mig hver dag til at hjælpe og servicere velkendte såvel som nye ansigter. Det er en absolut mærkesag for mig. Jeg tror på Fredensborg boghandel som et sted, hvor vi i fællesskab formidler og oplever kultur – et sted hvor vi får tingene til at ske. Også i fremtiden!

Heidi - Fredensborg Boghandel

Heidi

Mine 15 år i Fredensborg boghandel har været fantastiske og med de bedste kollegaer, man kunne ønske sig og ikke mindst fantastiske kunder. Det betyder meget for mig, at jeg fortsat kan hjælpe vores altid trofaste kunder med den næste læseoplevelse eller anden råd og vejledning.

Følg FredensborgFordi a.m.b.a. og få løbende opdateringer