Arrangementer

Her vil du kunne se BOGbobler arrangeret af Fredensborg Boghandel. BOGbobler er enten bogsigneringer eller forfatteraftner.

BOGbobler_bogsigneringer der foregår i boghandlen (Jernbanegade 9A, 3480 Fredensborg) på lørdage kl. 12. Følg med på vores Facebook side eller instagram og se hvilke forfattere, der kommer forbi.

BOGbobler_forfatteraftner  foregår forskellige steder i Fredensborg og omegn, hvor der er mulighed for at vi først spiser sammen, hvorefter forfatteren/erne holder et oplæg om bogen med mulighed for en god fælles snak bagefter. Der vil altid være mulighed for at købe bogen til en god pris på aftenen. Der skal købes billet til forfatteraftnerne. Billetten er betaling for maden - og på den måde understøtter vi også vores skønne lokale caféer og restauranter.

Vi vil løbende både her på siden men også på vores facebookside eller vores instagramkonto samt lokale aviser annoncere vores BOGbobler.

Arrangementsgruppen har planlagt følgende BOGbobler_Forfatteraftner: (Opdateres løbende)

Torsdag den 6. oktober 2022 kl. 18.00-20.00: ”Forandret for altid – fra knirkende krop til sunde led med yoga" af Camilla Juel Madsen. Camilla fortæller om vejen fra en parkinson diagnose, til hvordan den sendte hende til Indien og til slut blev hendes ven. Læs mere og bestil billet her

Tirsdag den 17. november 2022 kl 19.00 - 21.00: "Ærlige Kvindekroppe" af Heidi Maxmilling. Heidi er er fotograf og hendes oplevelser af kvinder, der skammer sig over eller er kende af deres krop satte gang i hendes projekt ”I ærlighed og kærlighed - portræt af kvindekroppen”. Det er der kommet en smuk og informativ bog ud af. Bogen viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed og indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer. Afholdes hos Susanne Schmidt Bolig. Link til billet.

Mandag den 16. januar 2023 kl 17.30- 20.00: "Kampen for fri abort. Og for et bedre sexliv" af Jens-Emil Nielsen og med bidrag af Helle Degn. I 2023 kan vi fejre 50 året for den fri abort. Både jubilæet men også begivenhederne blandt andet i USA, er gode anledninger til at minde os selv om, at kvindens ret til at vælge ikke kom af sig selv. Der var ildsjæle, som i mange år havde kæmpet for kvindens ret til selv at bestemme, om hun ville have et barn – og hvornår hun ville have det. Og for et bedre sexliv for kvinder og mænd uden angst for uønsket graviditet. Denne bog fortæller om nogle af de mange kvinder og mænd, der deltog i kampen - blandt andet Helle Degn, der også kommer til BOGboblen. Afholdes på Country Market. Link til billet.

Når datoen for den enkelte BOGbobel_forfatteraften nærmer sig, vil det være links til køb af billetter.